Sporten kort

Efter mere end 15 år i nogle af de største danske mediehuse arbejder jeg nu freelance inden for journalistik, tekst, research og kommunikation.

 

Senest har jeg været idémand og researcher bag dokumentaren 'Jeg er stammer'. Filmen blev nomineret til TV-guld 2020.

 

Min baggrund er fra Jyllands-Posten/Finans.dk, hvor jeg sad med undersøgende projekter i erhvervsgravergruppen. Senere skrev jeg portrætter og interviews inden for ledelse samt featureartikler - om lidt af hvert.

 

Fra Ingeniøren og Ing.dk har jeg solid erfaring i at formidle komplicerede tekniske emner. Her fungerede jeg også som redaktør og magasinjournalist i en årrække, og jeg var med til at lave bladets satire.

 

Jeg er medforfatter til en debatbog om mændene bag ambitiøse karrierekvinder. 'Manddomsprøven - powerkvinderne kommer’ var en af de mest omtalte bøger i 2011/2012. 

Nomineret til Erhvervsjournalistprisen i 2015 (sammen med gravergruppen) samt Kristian Dahls Mindelegat og Anders Bording Prisen (begge i 2010).  

Jeg er født i Århus, men har base i København. Jeg spiller lidt fodbold, en smule squash og kører mountainbike.  

Jeg driver den altruisktiske blog Ordkriger.dk, der handler om livet med stammen.

  • Facebook Social Icon
  • LinkedIn Social Icon
  • Twitter Social Icon